Prøv en ny og anderledes diæt
Har du nogensinde hørt om middelhavskosten? Det er en fantastisk diæt som er meget anderledes end den danske måde, at spise på. Middelhavskosten er efter sigende én af de nemmeste diæter der findes. Det skyldes, at den egentlig ikke har så mange restriktioner.
Diæten som helhed går ud på, at man spiser som man gør i landene omkring middelhavet. Lande som Grækenland, Tyrkiet, Italien og Spanien. Men hvorfor skal vi spise som dem – hvad skulle fordelen dog være i det?
Jo nu skal du høre. Efter mange studier omkring diæter verden over har man fundet ud af, at i lande hvor middelhavskosten er en del af hverdagen, er sygdomme som cancer, blodpropper og forhøjet kolesterol væsentligt mindsket til sammenligning med andre lande.
Hvordan starter man op på middelhavskosten
I virkeligheden kan man starte stille og roligt ud. Det vigtigste er, at lave en glidende overgang så man ikke løber træt i det med det samme. De primære fødevare i middelhavskosten er bær, frugter, grøntsager, bælgfrugter, nødder, frø, ost og fisk.
I denne diæt er der ikke så meget fokus på eksempelvis oksekød og svinekød. Det er en kost der primært består af lyst kød som eksempelvis kylling, kalkun samt fisk og skaldyr.
Når man søger efter artikler og viden omkring middelhavskosten så vil man hurtigt finde ud af, at der ikke er ret meget man ikke må spise. Her skal det dog nævnes, at diæten selvfølgelig vil miste noget af sin sundhed, hvis man samtidig fylder sig med slik og chips dagen lang.
Middelhavskosten er en halvdyr diæt
I modsætning til mange andre diæter, så må vi nok se i øjnene at middelhavskosten er en dyr spise. Det koster altså penge, at købe fisk, skaldyr og nødder. Derudover er grøntsager jo heller ikke billige og dem skal man trods alt bruge en del af.
Men hvis man kigger på de sundhedsmæssige fordele ved diæten, så er det næsten svært, at argumentere for, at man ikke skulle følge denne diæt.
Mere energi
Middelhavskosten giver mere energi. Det er i hvert falde det som rygtet siger. Det skyldes formentlig, at mange af de råvare som kosten består af, ikke øger blodsukkeret markant. Derved opnår man et stabilt blodsukker over hele dagen – hvor man normalt måske ville have et skiftende højt og lavt blodsukker.
Uanset hvad man måtte tænke om kosten, så ser det ud til, at beviserne for, at det er en ekstraordinær sund kost, er der. Det er i hvert falde værd at forsøge sig med denne kost, hvis det kan øge din sundhed og dit energiniveau.