For mange mennesker er det lettere at tage sig af andre end af sig selv. Vi lærer tidligt, at det er godt at være pligtopfyldende, hjælpsom og effektiv – men sjældnere, at det også er vigtigt at kunne sige “nej”. Resultatet bliver ofte et liv, hvor man yder meget, men mærker sig selv for lidt. Og over tid slider det på selvværdet.

Selvværd handler ikke kun om at tro på sig selv. Det handler om at føle sig værdifuld, uanset præstationer. Når det svigter, bliver selvomsorg let forbundet med skyld. Man tænker: “Jeg burde kunne klare mere” eller “Jeg fortjener ikke at hvile”. Det er et mønster, mange genkender – især dem, der altid har sat andres behov først.

I terapi arbejder vi med at forstå, hvor disse tanker kommer fra. Ofte har man lært, at ens værdi afhænger af, hvor meget man gør, og hvor tilfredse andre er. Men menneskelig værdi er ikke noget, man skal bevise – den er der allerede. Når man begynder at se på sig selv med mildhed i stedet for kritik, kan selvomsorgen vokse frem som en naturlig del af livet.

Mange oplever, at lavt selvværd viser sig som indre kritik. Stemmen, der siger, at man ikke er god nok, ikke gør nok, ikke ser godt nok ud. Den stemme bliver stærkere, når man er presset, træt eller skuffet over sig selv. I terapien lærer man at opdage den stemme – ikke for at fjerne den, men for at tale til den på en ny måde. “Jeg hører dig, men jeg vælger at være venlig mod mig selv alligevel.”

Selvomsorg handler ikke om spaophold eller selvforkælelse, men om respekt. Det er evnen til at tage egne behov alvorligt – også når det betyder, at man må skuffe nogen. Det kan være at tage en fridag, at bede om hjælp, eller blot at sige “det er nok for i dag”. Når man øver det, styrkes selvværdet langsomt indefra.

Lavt selvværd kan have mange årsager: barndomserfaringer, relationelle mønstre eller langvarig stress. Men uanset baggrund er fællesnævneren ofte fraværet af egenomsorg. Man har glemt at spørge: “Hvordan har jeg det egentlig?” Det spørgsmål er nøglen til forandring.

At genopbygge sit selvværd tager tid. Det kræver tålmodighed og mod til at stå ved sig selv – også på de dage, hvor man ikke føler sig stærk. Men det er en investering, der ændrer alt: relationer, arbejdsliv, energi og følelsen af mening.

Når man lærer at tage sig selv alvorligt, får man overskud til at tage livet alvorligt. Selvomsorg og selvværd hænger sammen – som to sider af samme balance. At turde stoppe op, mærke sig selv og give sig selv omsorg er ikke egoistisk. Det er et tegn på styrke.